Skolefrø fra Risø er frø til undervisningsbrug udviklet og produceret på Nationallaboratoriet for bæredygtig Energi, Risø DTU, og indeholder:
Bestrålede frø Belyser den fysiologiske skadevirkning radioaktiv strålings har på planter. Forsøgene viser at plantearter påvirkes forskelligt af bestråling og den skadelige effekt stiger med bestrålingsdosis. Eleverne dyrker planter, laver observationer og måler den vækstreduktion planterne får som følge af bestrålingen. Materiale: Frø af en eller flere af arterne byg, hvede, raps, hør, gul og sennep bestrålede med en eller flere af doserne 0, 10, 20, 40, 80 og 160 kilorad . Klorofylmutanter i byg Er en undersøgelse af hvorledes klorofyl mutanter (kimplanter der mangler den grønne farve, Albina hvide, Viridis lysegrønne og Xanta gule) nedarves (spaltning af afkommet efter en krydsning). Eleverne dyrker planter, laver optælling og laver statistisk behandling af resultaterne. Materiale: Kerner til forsøg med spaltning af enkeltgener (3:1 spaltning) for Albina, Viridis eller Xanta-mutanter. For Xanta-mutanterne studeres også samspil mellem miljø og genotype. Desuden kerner til forsøg med spaltning af to samtidige gener (9:3:4 spaltning) for Albina og Xanta. 
Billedet viser 2-gen spaltningen i grønne, gule (Xanta) og hvide (Albina) planter i talforholdet forholdet 9:3:4. Proteinforsøg - lysvarianter hos byg en kemisk, genetisk og biokemisk undersøgelse Vedrører genetisk spaltning af et mutant gen, der betinger forbedret proteinkvalitet af kerner (højt lysinindhold). Forsøget viser hvorledes et enkelt gen kan påvirke flere egenskaber samtidigt. Proteinkvaliteten er vigtig for at dyrene kan vokse optimalt og udnytte proteinet i foderet. Bedre udnyttelse af proteinet betyder at der udskilles mindre kvælstof med urin og fæces. Når husdyrgødning udbringes på markerne bliver der derfor mindre udvaskning af kvælstof til fordel for miljøet. Materiale: Et antal aks af tre forskellige sorter.
Forsøgene forhandles og distribueres af :
A/S S. Frederiksen - http://www.sflab.dk/ Viaduktvej 35, 6870 Ølgod Telefon: 75 24 49 66 Telefax: 75 24 62 82 E-mail: sflab@sflab.dk |