AbstractFor at minimere klimaændringer har adskillige lande herunder Danmark besluttet at reducere drivhusgasudledningen. Transportsektoren er den eneste i EU, som ikke har reduceret CO2-udledningen. En mulighed for at reducere transportsektorens CO2- udledning er at erstatte de fossile brændstoffer med biobrændstoffer, der betegnes CO2-neutrale. En anden fordel ved biobrændstoffer er øget uafhængighed fra de fossile brændstoffer. Dette fik EU til at indgå bindende mål, hvor transportsektorens brændstofforbrug senest i år 2020 skal udgøres af mindst 10 % biobrændstoffer. I dette projekt undersøges hvorledes det er muligt for Danmark at efterkomme disse mål vha. dansk produceret biomasse. Det er endvidere undersøgt hvilke afgrødearter, der vil være bedst egnede som råmateriale til biobrændstofindustrien ved både at fokusere på størst mængde biobrændstof per hektar samt den direkte (dieselbehov ved markoperationer) og indirekte (handelsgødning, pesticider, vanding) investerede mængde energi, som dyrkning af hver afgrøde kræver. Derudover er adskillige afgrødearter valideret i forhold til bæredygtig biobrændstofproduktion.
Afgrødearterne majs og sukkerroer giver de højeste biobrændstofudbytter per hektar. Imidlertid er energiforbruget ved dyrkning relativt højt hos sukkerroe. Derimod er energiforbruget ved dyrkning lavt hos lucerne, der også giver et højt biobrændstofudbytte per hektar. Af samme årsag er lucerne den mest velegnede afgrødeart i forhold til bæredygtig biobrændstofproduktion. Selvom majs har et større forbrug af diesel, gødning, pesticider og vanding ved dyrkning, vil denne afgrøde stadigvæk være velegnet til bæredygtig biobrændstofproduktion pga. sit høje biobrændstofudbytte. Ved at anvende overskydende biomasse (slagteriaffald, halm og eksporterede afgrøder) er det muligt at efterkomme den efterspurgte mængde biobrændstrof for at kunne substituere 10 % af transportsektorens brændstofforbrug i år 2020. Dette er dog betinget af at hele biomassens indhold af kulhydrater kan konverteres med nyudviklet teknologi. For at kunne beskrive hvorledes biobrændstofproduktionen vil kunne tilpasses dansk landbrug er der defineret tre storylines, som giver tre forskellige forudsætninger frem mod år 2020. Der er foreslået ændringer i arealanvendelse og afgrødesammensætning for alle tre storylines.
Biobrændstofpotentialet er også vurderet på regionalt niveau, hvor Sønderjyllands Amt sammenlignes med Storstrøms Amt. Her viste Storstrøms Amt et stort biobrændstofproduktionspotentiale, primært fordi regionen modsat Sønderjyllands Amt har lav husdyrtæthed. |